Forside » Spørgsmål og svar » Regler for patientens tilføjelser til journalen

                                                

 

                                         

Der er en klar overdødelighed blandt psykiatriske patienter, og især blandt de, der får antipsykotisk medicin.  

   








Død i Psykiatrien.


Kampagne om skjult

medicindød i psykiatrien

 

Hvert år dør psykisk syge på grund af den medicin, en læge eller psykiater har givet dem. Det sker ca. hver anden dag i dagens Danmark, at en pårørende får det smertefulde budskab, at deres elskede familiemedlem er afgået ved døden pludseligt og uventet. Meddelelsen gives ofte ved et telefonopkald.

 

Men dødsfaldene undersøges som regel ikke. I de officielle statistikker optræder de medicin-døde derfor under overskriften ”Pludselig og uventet død”. På dødsattesten står: DØDSÅRSAG UKENDT.

Sundhedsstyrelsen afviser at de døde psykiatribrugere skal obduceres. De mener, at det er nok at undersøge de levende psykiatribrugere. Men en rapport lavet af Sundhedsstyrelsen i slutningen af 2009 viser med stor tydelighed, at de levende psykiatribrugere heller ikke bliver undersøgt, dvs. får foretaget de obligatoriske undersøgelser.

 

Landskampagne rejser hvide kors

 

Nu sætter en landskampagne spot på de skjulte dødsfald i psykiatrien. Det sker fra den 24. september til den 10. oktober. Bag kampagnen står LAP (Landsforeningen af nuværende  og tidligere Psykiatribrugere) og Foreningen Død i Psykiatrien (pårørende til yngre mennesker, som er døde i psykiatrien).

En særlig bus-kampagne vil markere de mange dødsfald gennem at rejse hvide trækors en række steder i landet. Gademøder, udstillinger og go-cards indgår også i kampagnen.

 

  • Aalborg: Lørdag den 25. september kl. 11 – 15 på Gammel Torv
  • Århus: Torsdag den 30. september kl. 13 – 17 på Lille Torv
  • Odense: Onsdag den 6.oktober kl. 13 – 17 på Flakhaven
  • København: Søndag den 10. oktober kl. 12 – 16 på Nytorv.
  • Viborg den 27. september
  • Herning den 28. september
  • Vejle den 1. oktober
  • Esbjerg den 4. oktober
  • Åbenrå den 5. oktober
  • Vordingborg den 7. oktober
  • Nykøbing Sjælland den 8. oktober

 

Philip 38 år. Jannick 22 år. Luise 32 år. Malene 31 år. Davide 19 år. Mike 42 år. Mark 33 år. Syv tragiske dødsfald. Alle havde fået diagnosen skizofreni. Og alle døde uventet og pludseligt. Men det er kun toppen af isbjerget.

 

I dag træder de unges pårørende frem. Forældrene er klar til offentligt at fortælle deres børns og deres egen historie. Sammen med andre forældre og pårørende har de dannet foreningen Død i Psykiatrien. De vil have skrappere regler for brug af medicin i psykiatrien. Det skal være klare konsekvenser, når psykiaterne ikke følger anbefalingerne for overvågning og uddeler for meget eller forkert medicin. Adressen er politikerne og Sundhedsstyrelsen.

 

  • Allerede i august og november 2005 skriver Laurits Nansen og Christina Agger om Luise Hjerming Christensens og Malene Adamsens medicinforårsagede død i JP-København. De følger op på emnet i en række artikler i Nyhedsavisen november - december 2006.

  • Journalist Anders Legarth Schmidt skrev om ”Julies død” og om indberettede medicinrelaterede dødsfald i Politiken den 10. maj 2009 og fulgte op på sagen 11. maj.


  • Journalist Lars Teilmann tog for alvor emnet op i en artikelserie i Nordjyske, der påbegyndes i november 2007. Denne og mange efterfølgende artikler af Lars Teilmann rejste for alvor diskussionen om mørketallene og nødvendigheden af obduktioner af psykiatribrugere, der dør uden kendt årsag. 
  •  

Psykiatriens skjulte dødsfald

 

Der er en klar overdødelighed blandt psykiatriske patienter, og især blandt de, der får antipsykotisk medicin. Det anerkender alle fagfolk. Men så hører enigheden op. For hvorfor dør så mange psykiatribrugere en såkaldt ”pludselig, uventet død”?  Fakta er, at et trecifret antal borgere får skrevet ”psykose” på dødsattesten hvert år. Men en psykose kan man ikke dø af, så hvad er den egentlige dødsårsag?

 

Sundhedsstyrelsen mener ikke, de omdiskuterede og uforklarlige dødsfald hænger  sammen med medicineringen.

Dette er Retsmedicinerne Professor Jørgen L. Thomsen og professor Jytte Banner uenige i kan man læse i Ugeskrift for Læger 2010. De opfordrer kraftigt Styrelsen til at ændre opfattelse, men ind til videre uden held.

 

De to Retsmedicinere vil obducere ofrene for at finde en forklaring på de pludselige dødsfald. Det vil give viden om bivirkningerne ved antipsykotisk medicin, siger de.Men Sundhedsstyrelsen blokerer for obduktioner trods politisk pres.

   

De kolde tal

   

I den officielle statistik over dødsårsager, gemmer de formodet medicin-døde sig inde under samleoverskriften Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er udgivet i 2009 og har tal frem 2008. Inde i denne store gruppe af døde, finder man også de, der menes at være døde af en psykose eller en såkaldt affektiv sindslidelse. De er samlet under overskrifterne Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser - samt Affektive sindslidelser.

 

  • Antallet af døde af ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” (herunder demens) er mere end tredoblet fra år 1995 til 2008. Tallet voksede fra 933 døde i år 1995 til 3.154 i år 2008.
  • I kategorien med psykoserne og affektive sindslidelser (depressioner og mani) voksede antallet også, nemlig med en syvdobling fra i alt 20 døde i 1995 til 142 døde i år 2008

 

Men der er stor usikkerhed om, hvor mange medicin-dødsfald, der i alt gemmer sig i statistikken. Som nævnt hører det til undtagelsen, at dødsårsagen fastslås gennem en obduktion. 

 

Yderligere information:

 

LAP: Karl Bach Jensen, 63147248 eller 51526218, kb@lap.dk

 

Død i Psykiatrien: Dorrit Cato Christensen, 35387972, doedispykiatrien@gmail.com

 

 






 

 
 
 

Magt og afmagt i psykiatrien.

 

5. maj 2011 udkom bogen ”Kære Luise – en beretning om magt og afmagt i psykiatrien”. Den er skrevet af Dorrit Cato Christensen, som er bestyrelsesmedlem i Patientforeningen Danmark. Dorrit er endvidere formand for foreningen Død i Psykiatrien. Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen har skrevet bogens forord. Vi bringer her en foromtale af bogen og håber i næste nummer at kunne bringe en uddybende anmeldelse.

Udgivelsen af bogen blev markeret med en reception – det viste sig at blive en fantastisk dag, med mindst 150 mennesker, der hyggede sig med mad, drikke og snak mellem de enorme mængder af blomster, der var medbragt til Dorrit. Det var fortjent, Dorrit. Der var en dejlig stemning, en stemning, som også godt kan fornemmes, når man læser bogen ”Lad det her blive en anledning til at se fremad med omtanke og menneskelig varme”.

Der er ubehagelige ting her i livet, som vi lukker øjnene for. Bivirkninger af medicin er et aspekt, som vi lukker øjnene for, psykisk sygdom er et andet. Erkendelse og synliggørelse af psykiatriske patienters bivirkninger har uhyre svære vilkår. Menneskelig og intellektuel fattigdom præger den behandling, som Luise fik og som mange andre psykiatriske patienter får – eller ikke får. Bogen om Luise er skelsættende. Læs den, tal om det, luk øjnene op.

 

Bag på bogen står:

 

»En utilsigtet hændelse« – således beskrives Luises død på Psykiatrisk Afdeling på Amager Hospital. Luise Hjerming Christensen blev 32 år.

 

Kære Luise er en chokerende beretning om magt og afmagt i psykiatrien. Det er både en chokerende men også gribende, personlig beretning om en mors kamp for sin psykisk sårbare datter - Luises overlevelse i det psykiatriske behandlingssystem. Det er en intens og dokumenterende bog om behandlingssystemets svigt, som det er umuligt at lukke øjnene for.

 

Det er en skæbnesvanger historie om en mor, der tror på, at »systemet« vil hendes datter det bedste. Fra at være en lille pige med nogle få tilpasningsproblemer ender Luise i en alder af 11 år i det psykiatriske behandlingssystem. Tidligt bliver Luise behandlet med kraftig epilepsimedicin med efterfølgende bivirkninger, der herefter forsøges afhjulpet med antipsykotika. Både mor og datter kæmper imod den voldsomme medicinering, men systemet har kun ét svar: Endnu mere medicin.

 

Moderen kan intet gøre. Systemet stopper enhver form for reel dialog med hende – og hun kan kun i afmagt se til, at hendes datter får det dårligere og dårligere. Luise selv ved, hvad der kommer til at ske: På min gravsten skal der stå, at medicinen slog mig ihjel.

 

Kære Luise er en tragisk og langt fra enestående historie fra psykiatrien. Det er også en fortælling om kærlighed, håb og livets lyse sider.


Anette Ulstrup